Boost jeres Konference eller Team-Building på

Hotel Hornbækhus & Villa Strand

Hotel Hornbækhus & Villa Strand

Giv jeres arrangement et ekstra løft med et tilvalg af yoga, mindfulness eller dans & bevægelse.
Uanset om I planlægger en konference, en team-building dag eller et andet virksomhedsarrangement, kan vi tilbyde aktiviteter, der skaber energi, fokus og sammenhold i jeres team. Læs mere her:

Yoga Session 45 min – 1 time– Skab Ro og Klarhed
Start eller afslut dagen med en yoga-session, der bringer både krop og sind i balance. Yoga hjælper med at reducere stress, øge overskuddet og skabe indre ro. Vores sessioner tager udgangspunkt i Hatha-yoga og kan tilpasses til en blid eller mere dynamisk praksis alt efter jeres behov. Vi tilbyder også Yin-yoga for en endnu dybere afslapning. Vores erfarne yogalærer Anita Guldberg vil arbejde tæt sammen med jer for at skræddersy en oplevelse, der passer perfekt ind i jeres program.

Yoga Mini-Programmer: 15-30 Minutter til Fornyet Energi
I en travl hverdag er det ikke altid let at finde tid til længere træningspas. Derfor tilbydes kortere yoga-sessioner, der passer perfekt ind i jeres konference- eller team-building program. Disse mini-programmer er designet til at frigøre spændinger og forny energien på bare 15-30 minutter, så I hurtigt kan komme tilbage til dagens agenda med fornyet fokus og velvære.

Fokus på Nakke og Skuldre
Særligt under lange møder kan nakke og skuldre blive anspændte. Korte yoga-sessioner, der er målrettet mod disse områder, hjælper med at løsne op og reducere spændinger. Øvelserne er blide og effektive, og de kan udføres i arbejdstøj, uden behov for yogamåtter. Resultatet er en øjeblikkelig følelse af lethed og velvære.

Siddende og Stående Yoga
Siddende og stående yoga-programmer er ideelle, når der er brug for en hurtig pause i løbet af dagen. Disse sessioner kan udføres i et mødelokale eller ethvert andet sted, hvor I opholder jer. Uden at skulle skifte tøj eller udstyr, kan deltagerne strække ud, fokusere på åndedrættet og få en tiltrængt energiboost. Øvelserne er lette at følge og skaber både fysisk og mental balance på kort tid. Er det dejligt vejr, kan vi gå i haven og ellers i lokalet i allerede har.

Mindfulness sessioner – Find Fokus og Nærvær
Integrér mindfulness i jeres arrangement som en måde at genoplade og styrke fokus. Vores mindfulness-sessioner kan indgå som et værdifuldt break eller som et integreret indslag i jeres temadag eller team-building. Med håndplukkede øvelser vil Anita guide jer til øget nærvær og mental klarhed, som skaber en positiv og rolig atmosfære blandt deltagerne.

Bevægelse & Dans – Skab Energi og Sammenhold
Efter en lang dag med møder og præsentationer kan bevægelse og dans være præcis det, der skal til for at genoplive energien og skabe en afslappet og sjov stemning. Anita skaber et inspirerende rum med god musik og en blanding af salsa, afrikansk dans og frit udtryk, som vil få alle op af stolene og i bevægelse. Hvis vejret tillader det, kan aktiviteten endda foregå i haven, hvilket giver en ekstra dimension til jeres oplevelse.

Skræddersyede Oplevelser for jeres Team
Vi forstår, at hvert arrangement er unikt. Derfor arbejder vi sammen med jer om at skræddersy hver aktivitet, så den passer perfekt til jeres dagsprogram og mål. Vores facilitator, Anita Guldberg, er uddannet yogalærer, advanced mindfulness practitioner og empowerment coach. Embodiment er hendes metier og derfor også dans, men også som sangerinde, hvilket tilføjer en ekstra dimension af kreativitet og energi til vores aktiviteter.

For at få mere information om priser og muligheder, kontakt os gerne via booking på Hotel Hornbækhus.